fredag den 7. september 2012

So - it's been a while.

Okay. Det er super længe siden. Men jeg savner at skrive.
At skrive ubetinget, uden at være bange for at blive genkendt.. Eller bare for folks meninger. Jeg er egentlig ligeglad om folk læser hvad jeg skriver. Bare jeg kan skrive. Det er rart. Det er frirum.

Jeg har mange punkter for i dag. Både bekymringer og.. Planer.
For det første skal jeg til fødselsdag i morgen. Jeg magter det ikke rigtigt, da jeg ikke føler jeg burde komme, når jeg ikke kan købe gave, mit kort er spærret. Jeg har måske til toget derhen, men prøver at lokke én af mine veninder til at køre mig. Hvis ikke, må jeg bare mødes med dem i byen. Der er ikke andet for det.
For det andet.. Er jeg stoppet med min nuværende uddannelse. Jeg gik ned, så at sige. Lige nu prøver jeg at planlægge hvad jeg skal. Men først når jeg har fået styr på mig selv.
Jeg har dog tænkt på at gå i gang med noget jeg altid har drømt om, men som jeg ikke mente jeg var klog nok til. B siger dog, at jeg sagtens kan. At hun selv er færdig om lidt, og at ja, det er hårdt og ja, man lærer alle de forskellige fremmedsprog med tiden. Så, jeg overvejer stærkt at give det en chance!
Jeg bruger lige nu en computer jeg har lånt af B. En gammel én, faktisk. Meget, meget gammel. Men den er god at skrive på, trods den er langsom til tider.
Var der mere? Oh, ja.. Mine søskende er startet til psykolog. Noget med vores mor.
Min bror M, var afsted. Og han vil nok gerne stoppe. Han har affundet sig med hvordan det nu forholder sig. Det er synd for ham. Kan godt se det måske er svært som dreng at udtrykke sine følelser. Han er også så indelukket. Jeg er lidt bekymret.

Jeg skal også selv til psykolog. Men det er dyrt. Så jeg prøver at finde ud af hvad jeg gør.

Tilbage til problemet i morgen. Mon jeg kan nå at købe gaver? Jeg har ikke mange penge til resten af måneden, og jeg skal til fest klokken 7 om aftenen. Og jeg skal gå langt. Og min fod er forstuvet. For fanden altså. Er jeg pessimistisk?
Må bare tage op i banken i morgen.. Hæve nogle ikke eksisterende penge - og bruge dem på både gaver, sprut og togbilletter. Jeg bliver nødt til at finde gaver, fordi jeg kan ikke troppe op til en fest for to af mine bedste veninder, og så ikke have en gave til dem. Mens alle de andre har gaver med.. Det er simpelthen for pinligt!
Hektisk, hektisk. Overvejer kraftigt at blive hjemme. Derefter tage op i byen, ordne de forskellige ting, og så mødes med dem i byen.


Nu vil jeg tjekke min konto, ligge og hygge.. Og så gå tidligt i seng. Det bliver som sagt en forvirrende og hektisk dag i morgen.


Nu vil jeg tilføje noget mere.. Klokken er ca halv 2. Men jeg har snakket med min veninde, F. Og hun vil gerne chille i morgen oppe i byen, for derefter at køre mig hen til min venindes fødselsdag. Jeg er så glad! Så skal vi bare have det hyggeligt, spise frokos. Jeg kan hæve penge og andre ting.. Men jeg skal dog have pakket en masse ting.. Hmm. Ellers må jeg låne en føntørre derover. Og jeg skal have en rimelig prangende kjole på.. Blive nødt til at pakke det med. Kan ikke rende rundt og ligne én der skal til galla hele dagen. Desuden, skal jeg have alle de forskellige ting med i byen senere. Og åh.. Når jeg skal hjem fra byen, skal jeg gå. Irriterende!
Tager det, som det kommer vel. Håber det bliver hyggeligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar