det dèr med..

Det dér med at savne den eneste ene. Jeg føler nogen gange jeg mangler hende.
Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at være i forhold med en fyr. Det er bare.. anderledes. Og alt for fjernt for mig. Måske er dét fordi der aldrig har været noget alvorligt mellem én fyr og mig. I really don't know.

Men ih. Jeg ville ønske at hun fandtes. Én der ville kunne holde mig ud. Tale mig til fornuft. Og samtidig give mig et skub og modspil. Min drømmekvinde skal kunne inspirere mig. Langt smukt hår, livlig natur og generelt bare stråle af livsglæde. Findes hun mon derude?